Vælg en side

Vi er glade for at kunne meddele, at vi har ansat Theis Unold som ny halinspektør i Frederiksberg Idrætspark/Damsøbadet pr. 1. januar 2020.

Siden Sanne Flex forlod stillingen i sommer har Jan Schlüter på bedste vis dækket stillingen, og der har været travlt med renoveringen af Damsøbadet. Så Theis kommer på det helt rigtige tidspunkt, hvor han kan nå at dykke lidt ned i arbejdet og lære anlægget godt at kende, inden vi til foråret slår dørene op til den nyrenoverede svømmehal.

Theis kommer med kufferten fuld af erfaringer fra en stilling som teamleder i Valby Vandkulturhus. Han kommer også med de varmeste anbefalinger og vi glæder os meget til samarbejdet. Theis er 31 år, og vil også rent aldersmæssigt blive et ungdommeligt pust i vores ledergruppe i FIU.

Vi håber, at I vil tage rigtig godt imod Theis.