Formandsmødet finder sted mandag den 30. maj 2022 kl. 17.00-19.30 i lokale 3 Frederiksberghallerne.
Det seneste år har budt på både udfordringerne med corona, men også mange nye ting her i FIU. Da vi gerne vil drøfte disse vigtige emner og andre aktuelle sager med jer idrætsforeninger, så finder vi tiden inde til at invitere til formandsmøde i FIU.
Til formandsmøde kan du blandt andet blive inspireret med viden fra SDU’s store undersøgelse ’Danmark i Bevægelse – motiver og muligheder’. Bjarne Ibsen vil dele viden omkring vaner, motivationsfaktorer og barrierer, når det gælder borgernes motionsvaner og deltagelse i idræt, og med særlig fokus på Frederiksberg lægge op til drøftelse og overvejelser omkring, hvordan idrætsforeninger bedst kan matche tendenser og udviklingen.
Du kan samme aften også bl.a. høre om FIUs arbejde og planer for udnyttelse af byens idrætsfaciliteter samt planer for forbedringer, samt om flere pilotprojekter vi har iværksat for at understøtte idrætsforeningerne med aktuelle udfordringer.
Program:
- Velkomst
- Danmark i Bevægelse – motiver og muligheder
Bjarne Ibsen præsenterer konklusioner og nyttig viden fra den store undersøgelse af danskernes idræts- og motionsvaner. - Status på idrætten på Frederiksberg og FIUs facilitetsplan
- Nyt fra idrætskonsulenterne
- Status på halfordelingen og aktivitetsoptællinger
- Information om aktuelle projekter og tiltag
- Bordet rundt med nyt fra foreningerne
Vi opfordrer alle foreninger til at deltage i formandsmødet. Hver forening kan deltage med tre personer, og skulle du selv være forhindret, er du velkommen til at sende et andet medlem af klubbens ledelse.
FIU vil byde på lidt mad og drikke kl. 19.30 i Frederiksberghallernes Sportscafé. Tilmelding sker på mail til fiu@fiu-frederiksberg.dk inden onsdag den 25. maj. Husk at skrive om I deltager i både møde og middag.
Vi glæder os til at se jer ☺