Vælg en side
Kære klubrepræsentanter i foreninger med børne- og ungehold
På sidste formandsmøde (online) fortalte vi kort om et Fællesskabsprojekt, som tre FIU foreninger er en del af i 2021.
Ensomhed er en problematik, der kun er blevet endnu mere aktuel under den allestedsnærværende coronakrise .
Ét år med begrænset social aktivitet gør noget ved os alle. I Ventilens oplæg fokuseres på at give en forståelse for, hvad ensomhed er, hvad det gør ved os, og hvordan man kan arbejde for at forebygge og afhjælpe ensomhed, særligt blandt unge.
Idet emnet er meget relevant for alle foreninger, inviterer vi til et online inspirationsmøde med titlen
”hvordan man kan forebygge og afhjælpe ensomhed – særligt blandt børn og unge – i og omkring en idrætsforening”
Det afholdes tirsdag den 27. april kl. 18.00-21.00.
Vil du gerne deltage:
Send en mail til karina@fiu frederiksberg.dk med navn, e mail og funktion i foreningen SENEST 25. april.
Når vi har den samlet deltagerliste, sender vi et link til onlinemødet.
Del gerne invitationen med trænere, holdledere, ungdomsudvalg m.fl. i jeres forening.
Testimonial:
Steen Guido, Sportschef i Falcon Basket udtaler: ”Det er et virkelig meningsfuldt og inspirerende projekt, som allerede efter første oplæg af Ventilen har givet os en indsigt, vi ikke ville være foruden. Behovet for at uddanne vores trænere i at spotte og rumme de børn og unge, som har lidt sværere ved at tilgå og blive i fællesskabet, er for mig overraskende stort. Jeg glæder mig til, at vi får sat dette på dagsordenen i Falcon Basketball, så vi kan blive endnu dygtigere til at skabe rummelige fællesskaber.”