Frederiksberg Idræt (FIU) kan stolt præsentere Anders Daugaard Jørgensen, som den nyeste tilføjelse til vores lederteam af kompetente halinspektører. Med ansvar for et af landets største idrætsanlæg, vil Anders fortsætte det gode arbejde med at styrke foreningslivet og alle brugere af Frederiksberghallerne.
Anders har, med sin tekniske baggrund og erfaring fra Badmintonverdenen, en imponerende palet af kompetencer og en markant entusiasme for at bidrage til både driften og udviklingen af Frederiksberghallerne. Han er allerede i gang med sit arbejde, hvor Anders bl.a. vil varetage den daglig ledelse og administration af anlægget, samt have det overordnet ansvar for reparations-, vedligeholdelses- og renoveringsprojekter mm.
Anders’ fokus vil også være rettet mod at fastholde og udvikle den høje brugertilfredshed, hvor han aktivt vil deltage i dialogen med brugerne til bl.a. brugergruppemøder. Med sin imødekommende natur og dedikation til idrætsverdenen ser vi frem til, at Anders bliver en central figur i fortsættelsen af FrederiksbergHallerne, som et pulserende centrum for idræt og fællesskab.
Velkommen til FIU-familien Anders!🎉
#FIU #FrederiksbergHallerne #NyLeder #VelkommenAnders