I forbindelse med at antallet af kunstgræsbaner er stigende, stiger bekymringen også for påvirkningen af miljøet. Derfor har DBU også sat fokus på emnet i en kampagne, som FIU bakker op om.
Når der tales om, at kunstgræsbaner kan have en negativ påvirkning på miljøet, handler det ofte om spredningen af det gummigranulat, som banerne fyldes med for at gøre dem optimale at spille på. Så længe granulatet bliver på banerne, er det ikke noget problem. Men hvis granulatet bliver spredt ud i naturen uden for banerne, så kan det have en negativ effekt på miljøet. Især hvis gummigranulater er lavet af gamle bildæk. Det er den heldigvis ikke på Frederiksberg, hvor vi istedet har anvendt en langt renere gummigranulat, lavet af rester fra industriens produktion (læs evt. mere om dette på formandens blog, indlæg den 13. juli 2019). Men ikke desto mindre, skal granulatet selvfølgelig i højest muligt omfang blive der, hvor det hører hjemme.
Miljøstyrelsen udgav i 2018 en vejledning om kunstgræsbaner. DBU formidler nu væsentlige pointer fra den i korte og lettilgængelige oversigter, som sendes ud til klubberne.
Spillerne skal også gøre en indsats for miljøet
Klubber og kommuner er ikke de eneste, der kan blive klogere på kunstgræs og miljø. Spillernes adfærd på kunstgræsbanerne er også afgørende for, hvor meget granulat der spredes i naturen.
Derfor skal to små film på de sociale medier nu fortælle spillerne om, hvor vigtigt det er at få rystet tøjet og banket støvlerne, inden de forlader banen, så de ikke slæber granulatet ud fra banerne (se videoerne her og her). Udover de små film, som skal vække interesse på de sociale medier, tilbydes klubberne også en print-selv-plakat til ophæng for at skabe opmærksomhed i klubben.
