Frederiksberg får i den kommende sæson to klubber i den fornemste række for 40+ badmintonspillere, også kaldet veteraner, da Frederiksberg Badminton Klub netop har sikret sig oprykning her i starten af april.
Holdkaptajn Claus Møldrup fortæller ”Vi har vundet 6 ud af 7 kampe i denne sæson, så vi har været i en position, hvor vi har ført rækken det meste af sæsonen”.
Klubben har spillet nogle sæsoner i den anden bedste række, men har med naturlig intern tilgang fra klubbens 1. og 2. hold i seniorrækkerne fået et stærkere hold, der nu skal spille mod tidligere, internationale spillere fra højeste niveau.
”Når vi i næste sæson skal spille i eliterækken, så har vi ydereligere behov for at styrke truppen for at kunne følge med” fortæller Claus Møldrup. Klubben har flere stærke spillere der runder de 40 i den kommende sæson, og flere dygtige spillere, der spiller seniorniveau i andre klubber har også henvendt sig med ønske om at spille 40+ på højeste niveau i Frederiksberg Badminton Klub. ”Det er et ønske om at få den sportslige udfordring, men det sociale element er mindst lige så vigtigt” fortæller en af de ”nye” på holdet, Tomas Klement, som spiller på både 1. holdet i seniorrækken og på veteranholdet. ”Efter kampen får vi altid lidt at spise og drikke sammen med udeholdet i vores café, og det er dejligt at kunne grine ad og med hinanden, når kampene er færdigspillede”.
Klubbens veteranspillere har ikke en træning for veteranspillere, men indgår i øvrig i klubbens normale seniortræning, der spillere tirsdage og torsdage.
Frederiksberg Badminton Klub kan kontaktes:
Claus Møldrup, claus@moeldrup.com Tlf. 31450388