Fælleskabsprojektet 2021 havde til formål at skabe stærke og rummelige fællesskaber, som kan tiltrække og fastholde ensomme unge i Frederiksbergs lokale idrætsforeninger. FIU har sammen med Frederiksberg Kammeraternes Idrætsforening, Kjøbenhavns Boldklub, Falcon Basket og Ventilen Danmark arbejdet med projektet i 2021.
Det har været en spændende rejse, hvor de deltagende foreninger har igangsat og testet initiativer, der er med til at styrke fællesskabet i de medvirkende foreninger. Foreningerne har blandt andet arbejdet med bodyordninger for nye udøvere, tjek ind og tjek ud før og efter træning, trænerstyret gruppe/makker dannelse og hej-kampagne – hvor alle skulle hilse på hinanden. Selv små og mindre tiltag kan have stor betydning for fællesskabet og trivslen blandt unge i idrætsforeningerne!
Er du nysgerrig på at høre mere om projektet, initiativerne og resultaterne, så se videoen Om Fælleskabsprojektet 2021 på YouTube, Om Fællesskabsprojektet 2021 – YouTube
Du kan også se, hvad de unge mener, der kan bidrage til trivsel og godt fællesskab– måske du også kan lære noget. Se hvad de unge siger her, De unges syn på trivsel – YouTube
Del gerne videoen i jeres trænernetværk og sæt fokus på trivslen i jeres forening!
Hvis I vil være med til at styrke Fællesskabet og trivslen i din forening i 2022, så kontakt FIU idrætskonsulent Tine på mobil: 29 60 45 15 eller mail tine@fiu-frederiksberg.dk eller FIU idrætskonsulent Thomas på mobil: 29 60 45 15 eller mail: tk@fiu-frederiksberg.dk