Er din forening på jagt efter større synlighed, flere medlemmer, bedre økonomi og en bedre sammenhængskraft i foreningen? Hvis ja, så er det måske tid til at overveje nye tiltag under Bevæg dig for Livet regi. Flere idrætsforeninger på Frederiksberg har allerede kastet sig ud i nye projekter med støtte fra Bevæg Dig For Livet initiativet:
- Frederiksberg Ju-Jutsu Klub har startet Outdoor træning for voksne op i området omkring KU.BE og Magneten.
- FIF Atletik har startet udendørstræning op omkring Frederiksberghallerne. Formålet er at aktivere en masse forældre mens deres børn træner.
- BK Ydun har startet håndboldfitness op, for at tiltrække voksne, der gerne vil spille håndbold og lave fysisk træning uden at skulle spille kampe.
Hvis I som forening går med tanker om at starte nye tiltag op, så tag endelig fat i FIUs idrætskonsulenter og hør, hvordan FIU og Bevæg Dig For Livet kan understøtte jeres idé bedst muligt. FIU står meget gerne klar til at hjælpe med:
- Sparring på idéer
- Markedsføring, fx:
– Opsætning af materiale, print mv.
– Facebook kampagner
– Kom-og-prøv-arrangementer - Tilskud til løn, materialer og instruktørkurser
For mere information om din forenings muligheder kontakt en af vores Idrætskonsulenter:
Mia Bergsbo, mb@fiu-frederiksberg.dk, tlf. 2628 3826 eller Karina Ildor Jacobsgaard, karina@fiu-frederiksberg.dk, tlf. 2237 4229.
Du kan også læse mere om Bevæg dig for livet initiativet her: https://fiu-frederiksberg.dk/bevaeg-dig-for-livet/