Vælg en side

Kære Foreninger

Myndighederne har nu udmeldt, at også idrætsforeningernes aktiviteter for børn og unge fra på mandag d. 7.12.2020 er omfattet af forsamlingsbegrænsningerne på max 10 personer. De betyder i praksis, at ALLE foreningernes aktiviteter skal foregå i grupper på max 10 deltagere inkl. min 1 træner/instruktør.

Ligesom det er gældende for aktiviteter for voksne, så kan haller/baner/sale opdeles i mindre områder, så flere grupper kan træne samtidig i hallen/banen. Opdeling skal tydeligt markeres, så der er 2 meters afstand mellem hvert område. Hvis denne markering ikke er faste streger, skal opdelingen tydeligt markeres med toppe eller lign.

Det vil fortsat være gældende, at I ved brug af indendørs faciliteter, skal mødes udenfor indgangen til den pågældende facilitet, og først gå ind i hallen, når det foregående hold har forladt hallen. Vær opmærksomme på, at forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder såvel indendørs som udendørs, altså også når I samles udenfor indgangen inden træning. Anbefalingen herfra er, at I planlægger træningsstart forskudt for de enkelte hold og endvidere, at I planlægger pauser mellem hvert hold, så I kan nå at tømme hallen/banen inden det næste hold skal ind.

Det er fortsat foreningens ansvar, at jeres hold/medlemmer efterlever de regler, som vi udmelder for begrænset brug af faciliteterne. Hvis reglerne ikke efterleves, kan det få den konsekvens, at vi lukker for adgang til brug af faciliteterne. Det er ligeledes fortsat foreningens ansvar at stille værnemidler, som eksempelvis handsker og sprit,  til rådighed, hvor det er påkrævet/anbefalet.

FIU er bekendt med, at flere idrætsforeninger vælger at sende deres hold på tidlig juleferie, og dermed undgår at håndtere de praktiske opgaver ifm. de nye retningslinjer. Sådanne beslutninger støtter FIU helt op omkring, ligesom det jo også vil bidrage til at håndtere den aktuelle lokale udfordring med smittespredning. Hvis I vælger at aflyse eller flytte rundt på jeres faste træninger, bedes I melde tilbage med info om dette til den respektive halinspektør (Idrætskonsulenterne, hvis det drejer sig om skolesale), så vi kan tilpasse driften mv.

Skulle disse skærpelser af gældende retningslinjer skabe anledning til spørgsmål, står FIU som altid til rådighed for dialog, sparring og svar