Gik du glip af oplægget i weekenden? Så kan du nu se det her.
Oplægget indeholder blandt andet:
– Inspiration til at aktivere og motivere dine hold og medlemmer.
– Fokus er på træneren og vigtigheden af netop NU at være rollemodel.
– Få viden om og redskaber til at skabe struktur, i en ustruktureret Corona-hverdag og tips til at aktivere jeres hold på afstand.
Se videoen med oplægget her: Oplæg til trænere for 13-19 årige – Motivation i en corona-tid
Baggrund:
FIU har arrangeret en række online oplæg skræddersyet til jer, hvor I kan få konkret viden og værktøjer til at sikre jeres medlemmers opbakning og engagement her i nedlukningsperioden, hvoraf de første har fundet sted i løbet af de sidste par weekender. Oplæggene er lavet i samarbejde med sportspsykologiske konsulenter hos Mind Your Talent. Hos Mind Your Talent arbejder de til daglig med mentaltræning, motivation og sportspsykologi. Deres konsulenter når ud til både børn, unge, forældre og atleter i alt fra bredde- til eliteidræt, efterskoler og meget andet.
Oplæggene er funderet i, hvordan I kan bidrage til, at I fortsat kan fastholde, motivere og aktivere jeres medlemmer, trænere og ildsjæle. Vi savner alle foreningslivet, holdkammeraterne og alle de positive ting, der følger med, når man er en del af et større socialt fællesskab. Så hvordan bevarer vi det bedst muligt, når vi ikke kan møde fysisk op til træning?
Skulle du sidde med forslag til, hvordan vi ellers kan understøtte foreningslivet i denne tid, så skriv gerne til os.