Tak for et både hyggeligt og opbyggeligt formandsmøde i mandags. Det er dejligt at fornemme, at vi har ramt helt rigtigt, da vi for efterhånden flere år siden introducerede ideen om formandsmøder i FIU. Det er helt og holdent jeres møder, hvor FIU blot er facilitator og dermed prøver at finde emner og indlægsholdere, der er relevante for jeres hverdag som foreningsledere. Og tak for den tillid I har vist FIU ved at møde frem og flittigt deltage i den formelle dialog på møderne og den mere uformelle ved maden efterfølgende.
Forleden fik vi blandt andet drøftet den kommunale vilje til at indføre en rygepolitik – tak for jeres input og opbakning til at arbejde videre med den linje FIU skitserede som vores indspil, når spørgsmålet skal diskuteres i Folkeoplysningsudvalget.
Vi fik også rundet det radikale forslag om at diktere foreningernes vedtægter i forhold til stemmeret. Vi lyttede til en fuldstændig enig sal, hvor 50 foreningsrepræsentanter vendte tommelfingeren nedad til forslaget. Vi lyttede til en fuldstændig enighed om, at kommunalpolitikerne skal værne om armslængden, hvis de ønsker et velfungerende foreningsliv. Og ikke mindst lyttede vi til en forundring over, at et sådant forslag skulle være lovligt. Alt sammen identiske argumenter og anbringender, som i FIU’s høringssvar til forslaget.
Ikke mindst jeg har i denne sag måtte stå model til en del udgydelser fra en af forslagsstillerne. Udover at jeg var ubegavet, et fossil der ikke forstod foreningslivet og ikke respekterede endegyldigheden i en tilfældig DGI-jurists svævende tilkendegivelser omkring foreningsdemokrati, så fik jeg også læst og påskrevet om, at de kommunale jurister allerede havde blåstemplet det radikale forslag.
Derfor er dagens klare tilkendegivelse fra Danmarks Idræts Forbund jo ualmindelig interessant. Tak til KB for at have fulgt sagen til dørs i DIF. Her er det væsentlige udsnit af svaret fra DIF på, om det radikale forslag holder sig inden for lovens rammer:
”Folkeoplysningsloven § 4 stiller mere overordnede krav til betegnelsen af en folkeoplysende forening, og jeg (Lasse Lyck, DIF Public Affairs) mener ej heller § 5 lægger op til muligheden for at stille de krav (som forslaget indeholder). Loven tillader, at børn og unge (blot) gives indflydelse på anden vis end gennem stemmeret, så derfor har kommunen ikke mulighed for at opstille skærpede krav til foreningsdemokratiet. Det vil være ulovligt forvaltningsretligt. Loven har allerede taget stilling til det forhold.”
Måske de kommunale jurister skal tage en runde mere, hvis det vel at mærke passer, at de allerede har blåstemplet forslaget. Derudover må den klare udmelding give forslagsstillerne grund til eftertænksomhed, alt den stund, at de argumenter FIU og jeg blev angrebet og hånet for, er nøjagtigt de argumenter både foreningerne i fællesskab samt DIF fører til torvs.
DIF afslutter i øvrigt deres skrivelse med linjen: ”Det vigtigste i denne sag er helt principielt, at kommuner ikke kan stille så specifikke vedtægtsmæssige krav.”
Relativ klar snak for de fleste, skal jeg mene.
Endnu engang tak for jeres fremmøde, for opbakningen og for jeres engagement. Man kan vel med rette sige, at formandsmødet er en del af det udbredte demokrati som FIU er baseret på og arbejder ud fra, nu vi er ved den snak.
Vi ses til næste formandsmøde, om ikke før….
